Muskelhunde-skam jer politikere
Tilykke til Cecilie Thorslund med det flotte 12 tal ved afhandlingen omkring lovgivningen om muskelhundene i Danmark.
Faktisk er flokken af politikere ikke et hak bedre end Birthe Rønn Hornbech i sagen om de statløse asylansøgere mm.
Se Cecilie Thorslunds information i videnskab.dk her>
Politikerne, pressen og massehysteriet i befolkningen ønskede mindre bidskader. Cecilie Thorslund konkluderer, efter næmere undersøgelser, at det er schæfere, rottweilere og gravhunde, der står for de fleste bidskader.
Hvorfor var det så ikke disse hunde, der blev forbudte ? Nok fordi det er Hr. og Fru Danmarks hunde. Så er det lettere at komme efter Brian og Bennys hund. Føj siger jeg.
Hvem er så skyldige i den tåbelige lov.
Regeringen ? Nej faktisk stort set hele folketinget. I oppositionen stemte Dansk Folkeparti for loven. Men resten af oppositionen med socialdemokratiet og SF i spidsen var ikke bedre. De stemte ikke imod loven men undlod at stemme og det er jo det samme som at acceptere loven.
Er der andre, der har et medansvar ?
1. Pressen ?
Ja, så absolut med den hetz der blev kørt mod muskelhundene, uden at skele til hvad de andre hunde lavede.
2. Dansk Kennel Klub ?
Ja, de var med til at udpege de nu forbudte racer. Ganske vist lidt modstræbende, men de gjorde det. Hvorfor udpegede de ikke schæferhunden og de andre racer, der topper bidstatistikken ? Man kunne fristes til at tro, at det er fordi, det er en stor del af Dansk Kennel Klubs medlemmer.
3. Det sagkyndige hundeudvalg ?
Ja, trods modstand mod hundeloven, udpegede de alligevel de nu forbudte racer. De kunne sagtens have nægtet dette. Det er jo et såkaldt frit land vi lever i.
4. Dyrenes Beskyttelse ?
Nej, de har hele tiden taget konsekvent afstand fra loven.
4. Den Danske Dyrlægeforening ?
Ja, de beklager godt nok loven, men de gør ikke noget ved det. De siger blot, at det er op til hvert enkelt medlem at tage stilling til om de vil aflive de forbudte racer. Som organisation for dyrlægerne burde de opfordre dyrlægerne til ikke at aflive de sagesløse dyr.
5. Dyrlægerne ?
Ja, desværre så afliver nogle af mine kolleger de forbudte racer alene på grund af deres race. Heldigvis er der også mange af mine kolleger, der tager afstand fra loven og hatten af for dem. Faktisk kunne dyrlægerne stoppe dette vandvid for folketinget kan ikke tvinge os til at aflive sunde og raske dyr. Det kræver kun fornuftigt sammenhold.
Faktisk er Dyrenes Beskyttelse ikke helt “rene”. De mener det er ok med et klippekort til “kamphundene” – 3 x uden mundkurv = aflivning “De skal jo udfases alligevel” – hvem siger det ? Skal vi ikke kæmpe for at få loven ændret i stedet for at acceptere det vanvid ?
Hvordan kan det være muligt at trumfe en lov igennem, uden fakta ? Burde den så ikke fjernes igen? Eller skal borgerne selv ignorere den, til den forsvinder?
Hilsen Jimmy Nielsen
Med viden skal land bygges, sådan siger de kloge og vise. Men desværre har vores regering vist at fakta og videnskab intet betyder når de laver love og regler i vores land.
Vi skal absolut kæmpe for at få det tåbelige raceforbud væk fra den hundelov, og står vi alle sammen er det muligt at få politikerne i tale. Det er ikke et raceproblem, men et ejerproblem. Viden må og skal vinde over uvidenhed.
En nations storhed og moralske udvikling kan måles ved den måde, hvorpå den behandler sine dyr. Mahatma Gandhi
Ole det er dejligt at du skriver og siger din mening og holdning. Tak for det
Hilsen – Lotte Andersson
Foreningen Fair Dog
http://www.fairdog.dk
Super god artikkel, FLERE af dem, så vi kan få politikkerne, danskerne og i det hele taget folk til at forstå at det var en panik lov, lavet bare for at få medierne til at holde mund..
Jeg kæmper med alt hvad jeg ejer og har for at den lov bliver lavet om. & stopper ikke før det sker, jeg ved vi er mange der ude der kæmper, bliv ved, hæng i ! det skal nok komme ..
Dyrenes beskyttelse arbejdede stærkt for lovens indførelse. De
lavede en kovending i sidste øjeblik Da de var sikre på at loven ville blive vedtaget.
Dyreværnet derimod kæmpede imodloven hele vejen.
Dyrelæge-foreningens formand var også næsten uhørt skarp i sin kritik af politikernes populisme.
Aloha there! I’ve just stopped by to say thanks for this great blog! Keep going that way.
Thank you for sharing your thoughts here. I really respect it.