Skattemæssigt fradrag af hestehold
Bedre skatte og momsmæssige vilkår for hestehold i Danmark.
Fra den 1. januar 2011 er der indført nye forbedrede regler for momsfradrag og skattemæssig fradrag af underskud på hestehold – stutteridrift og hold af væddeløbsheste i Danmark.
Dette er en ekstremt god nyhed, da heste hidtil af skat er blevet betragtet som et hobby dyr i langt de fleste tilfælde.
Hidtil har det i mange tilfælde været sådan, at gav hesteholdet overskud skulle man betale skat af overskuddet. Gav hesteholdet underskud, kunne man til gengæld ikke trække underskuddet fra i den skattepligtige indkomst.
Med de nye regler betragtes hestehold som enhver anden virksomhed med mulighed for skattemæssigt fradrag af underskud i den skattepligtige indkomst og mulighed for fradrag af moms på foder, smed, dyrlæge m.v.
Danmark er det land i verden, hvor der er flest heste pr. indbygger. Disse nye skatteregler må formodes over en årrække at øge hesteholdet endnu mere i vores land.
Super godt gået af Dansk Travsports Centralforbund og de politikere, der har været med til at presse på for denne ændring af skatte og momspraksis på området.