Hest med hoste og lidt snot

oktober 8, 2012

Min hest er begyndt at hoste og har lidt snot ud af næseborene. Skal jeg tilkalde dyrlæge ?

Besked:
Hej

Har i mulighed for at give mig et godt råd, vedr. hoste hos min
13-årige shagya araberhoppe? Kan jeg selv gøre noget, – andet end at
give hende ro? – eller vil jeres anbefaling være, at få hende
efterset hos en dyrlæge?

Min hest har siden tirsdag d. 26.06.12 begyndt at hoste. Hun var våd
og kold søndag, hvor hun frøs og hun blev tørret og fik et
regndækken på for natten (Hun går på døgnfold). Mandag er hendes
fridag, – og har siden haft fri grundet den opståede hoste. Hun
hoster også på folden, – hvilket ”selvfølgelig” kun bliver
værre hvis hun sættes i trav.

Hun har en klar snot i næsen. Ikke meget, men den er der.

Med venlig hilsen

Tine

Hej Tine.

Du kan godt undlade at tilkalde dyrlæge under forudsætning af, at din hests almentilstand er upåvirket.
Dette vil sige, at den skal æde sit foder som normalt. Du bør også tage dens temperatur, som skal være mellem 37,0 og 38,0.
Du finder hestens normaltemperatur her>
Er de to ting iorden, er der ikke speciel grund til at tilkalde dyrlæge.
Det er udmærket med arbejdsfritagelse eventuelt kan du også overveje at give hende en kur med Respadril>
Venligst
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik

Hej Ole

Tusind tak for din hjælp!

Comments are closed.