Allergi

Atopi, loppe- og fodermiddel allergi katte.

Hvad er atopi, loppe- og fødemiddel allergi hos katte?
Atopisk dermatitis = atopisk allergi hos katte.

Atopi eller atopisk dermatitis er en allergisk hudsygdom hos kat. Kattens immunsystem “overreagerer” på fremmede “uskadelige” stoffer (allergener), som den udsættes for. Den mest almindelige allergisk reaktion hos katte er atopi.

Allergenerne optages gennem huden eller via lungerne. Det kan resultere i forskellige symptomer. Nogle af de mest almindelige er kløe og rødme i huden. Symptomerne kan enten være lokale (på et eller flere steder) eller spredte (overalt på katten). Almindelige allergener, der kan forårsage atopi, inkluderer husstøvmider, pollen fra træer, græs og ukrudt. Lige meget hvad katten er allergisk overfor, kan det være svært at undgå allergenerne.

Hos nogle atopisk allergiske katte forekommer symptomerne på en bestemt årstid og er altså sæsonbestemte (f.eks. pollenallergi eller lopperallergi om sommeren). Dette er lige som med menneskers astma. Men atopi allergi, som starter med at være sæsonbestemt, kan udvikle sig til et vedvarende problem. Atopisk allergi hos kat er en genetisk nedarvet sygdom, og atopi kan ses hos alle katteracer.

Nogle katte lider både af fødemiddelallergi og atopisk dermatitis, men atopi anses for at være den største faktor med hensyn til allergisk dermatosis hos katte.

Loppe allergi dermatitis hos katte.

Når en loppe bider en kat, leder den efter et måltid blod for at få næring. For at kunne suge blodet blander den en antikoagulans i spyttet for at forhindre blodet i at størkne, mens den suger. Det er allergenerne i spyttet, der forårsager en allergisk reaktion hos katten.

Hvis en kat har loppe allergi, kan et enkelt bid fra en loppe være nok til at fremprovokere kliniske tegn.

I lande med kolde vintre kan lopper være sjældne, og i disse lande er loppeallergi sjældent et problem.

Fødemiddelallergi
Fødemiddelallergi er en reaktion fra immunsystemet mod proteiner i kosten. En kat, der er genetisk disponerede for allergi, kan blive allergiske over for alle typer protein, men jo oftere et kæledyr har spist en bestemt slags protein, jo større er risikoen for, at det bliver allergisk over for denne type protein. Symptomer på fødemiddelallergi er hudproblemer og fordøjelsesbesvær.

Fødemiddelintolerance/negative fødemiddelreaktioner

Negative reaktioner over for fødevarer kaldes ofte fødemiddelallergi, fordi symptomerne kan være ret ens. Fra et teknisk synspunkt er negative fødemiddelreaktioner ikke det samme som fødemiddelallergi. En reaktion defineres som “allergi”, når kroppens immunsystem er involveret i reaktionen. Dette er ikke tilfældet med en negativ fødemiddelreaktion. En negativ fødemiddelreaktion kan forårsages af f.eks. mangel på enzymer i mave-tarm-systemet.

Negative fødemiddelreaktioner kan skyldes ændringer i kattens kost, men negative fødemiddelreaktioner kan også udvikle sig over længere perioder. Ingen ved nøjagtigt, hvor mange katte, der lider af negative fødemiddelreaktioner. Negative fødemiddelreaktioner forekommer hos alle racer, og der er ingen sammenhæng med køn eller alder.

Klik på den blå tekst herunder eller i sidebaren til højre for, at se mere om de enkelte allergier.

Fodermiddelallergi katte.

Loppe, Atopisk og kombinations allergier hos katte.